Ja, hvem er jeg ? Jo, jeg er Pia Robdrup, og jeg blev født den 4. Januar i 1971. Jeg bor i et dejligt hus i en lille by et godt stykke ude på landet i den smukkeste del af Sjælland, den der hedder Horns Herred. Her bor jeg sammen med min mand Michael som jeg blev gift med 20/10 1999, og vores 4 katte. Kattene kan du læse om andet sted på sitet. 

 Jeg arbejder som biblioteksassistent på byens bibliotek. Det er en gammel drøm der er gået i opfyldelse, jeg har arbejdet på biblioteket siden 1. februar 2004 og jeg elsker det job

 Mine interesser er ikke så mange, men lidt er der da. Jeg samler på nogle ting. Bøger har jeg en lidenskab for - især hestebøger ! Og så samler jeg på gamle bid, stangbid, trensebid osv. Jeg har vist omkring 30 stk. Bare de er gamle og specielle, så er jeg aftager ! Jeg holder meget af katte (så jeg samler også på kattebøger), af at læse og af at sidde og lege lidt foran computeren. Den er faktisk en ren tidsmaskine, den computer. Inden man får set sig om, er der gået mange timer... Heldigvis sidder Michael ved siden af og "nørder" med sin computer, ellers ville vi vist ikke se så meget til hinanden en gang i mellem ! Jeg er blevet lidt af en spillefanatiker. Jeg havde ellers altid svoret at der ALDRIG skulle spil på min computer. Men jeg har ændret mening.. Nu er jeg vild med at spille. Settlers3, Carmageddon & Need for Speed er også at finde på min harddisk.. Sammen med en masse andet spændende.

En god del af min tid foran computeren bliver også brugt på web-snedkeri. Jeg er webmaster for Stutteri Montana og EH Transport samt co-webmaster på Skibby Middelaldergruppe Tirads side og så selvfølgelig vores egen her. Jeg har også min helt egen side, nemlig piar.dk som jeg endnu ikke helt ved hvad skal bruges til :)